Hvad laver en optiker?
En optiker er ikke bare en person, der hjælper dig med at finde de rette briller, men også en fagperson, der har specialiseret sig i at undersøge og vurdere dit syn. Faktisk ligger der en del mere bag optikerfaget, end man umiddelbart skulle tro, for det handler om meget mere end at kunne skifte glas i en brilleramme. Optikeren bruger både teknisk kunnen, fysiologisk viden og en god portion menneskeforståelse for at sikre, at folk får den bedst mulige synsoplevelse. Mange tænker på optikeren som en slags “øjenmekaniker”, men jobbet involverer også rådgivning om øjenhygiejne, forebyggelse af øjensygdomme og vejledning i valg af hjælpemidler, der passer til den enkeltes livsstil.
Som optiker møder man en bred skare af mennesker: unge, ældre, kontormedarbejdere med computersyn, sportsudøvere, der har brug for speciallinser, og almindelige mennesker, der bare har brug for et tjek af synet. Det er et alsidigt job, hvor man både har mulighed for at arbejde i en almindelig optikerforretning, på et øjenlægecenter eller endda i klinisk forskning. Arbejdet kræver både præcision, empati og en god sans for kundeservice.
Uanset om du er født med et perfekt syn eller ej, er der god grund til at sætte pris på din lokale optiker. For hvem skulle ellers hjælpe dig, hvis du pludselig begynder at myse, når du læser underteksterne på tv, eller hvis dine øjne føles trætte efter en lang dag foran computeren? I de følgende afsnit får du et indblik i, hvad en optiker laver, hvordan man bliver uddannet optiker, og hvorfor regelmæssige synstest faktisk er ret vigtige.
Hvordan bliver man optiker?
Vejen til at blive optiker er en kombination af teoretisk viden og praktiske færdigheder. I Danmark tager man typisk en professionsbachelor i optometri, hvor man får en grundig introduktion til øjets anatomi, synsfysiologi, optiske principper, linseteori og meget andet. På studiet lærer man desuden at bruge en række avancerede måleinstrumenter, der kan afdække alt fra hornhindens form til, hvordan lyset brydes gennem øjet.
Uddannelsen varer som regel tre et halvt år, inklusive praktikperioder, hvor man kommer ud i butikker eller klinikker for at afprøve sin viden i den virkelige verden. Praktikken er også en oplagt mulighed for at føle, om man har den rette indstilling til at arbejde med mennesker på daglig basis. Selvom den tekniske del af jobbet er vigtig, er evnen til at kommunikere med kunderne mindst lige så afgørende.
En typisk dag under uddannelsen består ofte af en blanding af forelæsninger i optik og fysiologi, laboratorieøvelser i refraktion (det vil sige at bestemme styrken på brilleglas) og undervisning i at foretage forskellige typer synstest. Efter endt uddannelse har man en solid viden, men udviklingen stopper ikke her: teknologien og forskningen i synet flytter sig konstant, så en optiker holder sig løbende ajour via kurser og efteruddannelse.
Hvorfor er regelmæssige synstest så vigtige?
Mange glemmer at bestille tid til en synstest, hvis ikke noget ligefrem generer. Men synet kan ændre sig snigende, uden at man nødvendigvis lægger mærke til det fra dag til dag. Det kan både skyldes alder, ændringer i øjets anatomi eller ydre faktorer som stress og arbejdsforhold. En optiker kan fange disse ændringer tidligt og sikre, at du får den rette styrke i dine briller eller kontaktlinser.
Desuden kan en synstest afsløre tegn på alvorligere øjensygdomme, herunder grøn stær, grå stær og maculadegeneration. Ved mistanke om sygdom henvises du typisk videre til en øjenlæge, der kan foretage en mere dybdegående undersøgelse. Regelmæssige synstest – gerne hvert andet år eller efter anbefaling fra din optiker – er derfor en vigtig investering i dit langsigtede synshelbred.
Få en gratis synstest – klik her
Synstesten step for step
En grundig synstest starter ofte med, at optikeren spørger ind til dit helbred, eventuelle problemer med hovedpine, dobbeltsyn eller generelt ubehag i øjnene. Dernæst måles synsstyrken, hvor du bliver bedt om at læse bogstaver på forskellige afstande. Det kan virke ret banalt, men det er en god indikation af, hvordan øjet klarer sig med hensyn til skarphed.
Efterfølgende kommer typisk en subjektiv refraktion, hvor du ser igennem forskellige glas, mens optikeren justerer og spørger: “Er dette bedre eller værre end før?” Det er her, den finpudsede styrke til dine briller eller linser findes frem. Ved behov foretager optikeren også målinger af øjets tryk og hornhindens form, hvilket blandt andet er relevant, hvis du skal have kontaktlinser.
Optikerens redskaber i praksis
En optiker har en hel værktøjskasse af tekniske apparater til rådighed. Fra autorefraktometre, der giver en computerbaseret vurdering af synsstyrken, til spaltelamper, der gør det muligt at undersøge øjets for- og bagkammer. En mere moderne tilføjelse er topografer, som skaber detaljerede billeder af hornhindens krumning – især nyttigt, hvis man skal tilpasse speciallinser eller opdage tidlige tegn på øjensygdomme.
Mange optikere har også en slibemaskine på værkstedet, så de kan tilpasse brilleglas nøjagtigt til rammen. Det er nok de færreste, der forestiller sig, hvor meget millimeterpræcision der kræves for at sikre, at glasset sidder korrekt i forhold til dit øje. Men alt dette er en del af optikerens faglige stolthed: at levere den perfekte kombination af æstetik og funktionalitet.
Hvad med kontaktlinser?
For mange er kontaktlinser et bekvemt alternativ til briller. Optikeren rådgiver om, hvilken type linser der passer til dit behov, om du ønsker endagslinser, månedslinser eller mere specialiserede linser til bygningsfejl. Samtidig får du vejledning i korrekt håndtering, hygiejne og opbevaring, så du undgår infektioner og sikrer, at linserne holdes rene og behagelige.
Kontaktlinser kræver en anden slags opmærksomhed end briller. Du kan ikke bare smide dem i skuffen, når du er færdig med at bruge dem, og du skal altid sørge for, at dine hænder er rene, før du sætter linser i. Derfor er det vigtigt, at optikeren giver en grundig introduktion – især til nye brugere, der kan føle sig lidt usikre på at skulle stikke fingrene i øjet.
Gode råd til bedre øjenhygiejne
- Tag pauser fra skærmen: Især hvis du arbejder meget ved computer, bør du huske at hvile øjnene. Regelmæssige små pauser reducerer risikoen for anstrengte øjne.
- Hold linserne rene: Følger du ikke retningslinjerne for rengøring, kan du ende med irriterede øjne eller i værste fald øjeninfektioner.
- Få den rigtige styrke: En forkert brille- eller linsestyrke kan give hovedpine, træthed og uskarpt syn. Lad derfor optikeren tjekke dit syn jævnligt.
- Beskyt øjnene mod solen: UV-stråling kan skade øjnene. Investér i et par gode solbriller med UVA- og UVB-beskyttelse.
- Drik vand og sov nok: Det lyder banalt, men tilstrækkelig væske og god nattesøvn har overraskende stor betydning for din øjensundhed.
En eftertanke
Synet er en af de allervigtigste sanser, vi har. Det giver os mulighed for at kommunikere, orientere os og lade os rive med af naturens skønhed. Optikerens opgave er at holde det hele i fokus og hjælpe dig, når synet ikke er så skarpt, som det har været – eller når du bare gerne vil være på forkant med dit øjenhelbred. Så næste gang du spekulerer på, om du måske burde få tjekket synet, kan du tage det som en venlig påmindelse om, at det kan være værd at bestille tid hos din optiker. Det er trods alt altid bedre at se verden i klart lys end at gå rundt i en halvsløret tåge.