Fodterapeuter

Find fodterapeuter i hele Danmark

I ovenstående oversigt har vi samlet fodterapeuter fra hele Danmark, som dermed dækker alle byer. Herunder byer som: Odense, Aarhus, København, Aalborg, Randers, Kolding, Roskilde, Køge, Vejle, Frederiksværk, Næstved, Horsens, Silkeborg, Viborg, Valby, Herning, Rødovre, Slagelse, Hillerød, Ballerup, Esbjerg, Fredericia, Hvidovre, Ringsted, Herlev, Frederikshavn, Østerbro, Hørsholm, Hjørring, Sønderborg, Nørresundby, Farum, Gentofte, Holbæk, Søborg, Lyngby, Svendborg, Helsingør, Glostrup, Holstebro, Haderslev, Ebeltoft, Birkerød, Frederiksberg, Middelfart, Nyborg, Vejen, Skanderborg, Assens, Varde, Dragør, Billund, Ringkjøbing, Thisted, Hedensted, Hobro, Ikast, Skive, Sorø, Ishøj, Brøndby, Albertslund, Lemvig, Kalundborg, Odder, Vanløse, Aabenraa, Struer, Amager osv.

Uanset hvilken form for fodproblemer, du måtte have, kan ovenstående fodterapeuter behandle dem eller i det mindste forsøge at afhjælpe dem. De hyppigst forekommende fodproblemer, som kræver fodbehandling, har vi listet herunder.

Fodvorter

Fodvorter er en virusinfektion i huden, der viser sig ved, at overhuden fortykkes. Det er ofte flade, fortykkede hudområder og ofte er der en blød midte med en lidt hårdere kant rundt om, og fodvorten sidder ofte der, hvor fodballen er udsat for tryk. Der findes flere forskellige vortetyper og de er alle meget smitsomme. Nogle danner fodvorter hurtigere end andre. Nogle udvikler selv vorter, mens det kan virke som om, andre er helt immune. Årsagen til denne forskel kendes ikke. Fodvorter kan være generende ved gang eller løb.

Hvordan kan man forebygge fodvorter?

Det kan være svært at beskytte sig mod fodvorter, da man i nogen grad er afhængig af, at de mennesker, der har fodvorter søger fodbehandling, så de ikke smitter andre. Man er dog særlig sårbar overfor vortevirusen, hvis man i forvejen har småsprækker eller smårifter på fødderne. Hvis man har fået fodvorter, kan man mindske risikoen for smitte ved at lakere vorten med neglelak.

Hvordan kan man behandle fodvorter?

Fordi vorter er til gene for både personen, der bærer dem og dennes omgivelser bør fodvorter, behandles. Der findes mange forskellige behandlingsformer, men ikke alle er lige effektive. Tiden kan også hjælpe, idet op mod halvdelen af alle fodvorter forsvinder af sig selv indenfor 1 år. Hvis du har fodvorter skal du kontakte din praktiserende læge.

Fodsvamp

Fodsvamp er en mikroorganisme, der dannes på huden og ses som tør afskalning. Næsten alle mennesker har en eller flere af de svampe, der er skyld i fodsvamp, til at leve på kroppen. Svampene lever af døde hudceller og gør normalt ingen skade. Fodsvampen sidder ofte mellem tæerne, hvor der vil være afskalning, rødme og små revner. Den spreder sig ved hjælp af svampesporer og kan, hvis den ikke bliver behandlet, trænge ind under beskadigede negle. På den måde kan der dannes neglesvamp.

Hvordan får man fodsvamp?

Fodsvamp trives rigtig godt i fugtige og varme omgivelser. Derfor kan tætsluttende gummisko, hvor foden ikke har mulighed for at ånde, være skyld i fodsvamp. Hvis man ikke får tørret sine fødder ordentligt, når man har været i bad, risikerer man også at få fodsvamp.
Hvordan kan man forebygge fodsvamp?

Der er flere ting, du kan gøre, for at forebygge fodsvamp:

• Brug strømper og sko, der er lavet af et åndbart materiale, da det vil sænke temperaturen inde i skoen. Dette gør, at risikoen for fodsvamp mindskes.
• Brug badesko eller sandaler, når du er i svømmehallen eller i andre offentlige bade. Fodsvamp er meget smitsomt og ved at bruge fodtøj undgår du smittefaren.
• Tør dine fødder godt, så de ikke er fugtige, når du tager strømper og sko på.

Hvordan kan man behandle fodsvamp?

Hvis du har fodsvamp, er det vigtigt, at du behandler det, da fodsvampen kan brede sig til neglene. Kontakt din egen læge eller tal med dit lokale apotek.

Ligtorne

En ligtorn er en kile af hårdt sammenpressende hudceller, som kan forekomme ovenpå tæerne, imellem tæerne og på siderne af tæerne og de kommer på grund af tryk. Der findes to slags ligtorne; de hårde og de bløde.

Hårde ligtorne

De hårde ligtorne er den mest almindelige form for ligtorne. De ligger ofte under et normalt hudlag, og ses som en rund, mørk kerne. De hårde ligtorne dannes ovenpå tæerne og på siderne af tæerne. De er formet som en kile, der borer sig ind i fodens hudlag, og kan derfor være meget smertefulde.

Bløde ligtorne

De bløde ligtorne opstår mellem tæerne, men de er, ligesom de hårde ligtorne, resultatet af et stort, koncentreret og vedvarende tryk. Der opstår en øget varme og der dannes ofte meget fugt mellem tæerne og derfor ser de ligtorne, der dannes mellem tæerne, en smule anderledes ud end dem, der dannes ovenpå, eller på siderne af tæerne. De bløde ligtorne vil ofte være bløde og mere seje i konsistensen, og der vil ofte være en let, hvid kant omkring den mørke kerne.

Hvorfor får man ligtorne?

• Den hyppigste årsag til dannelsen af hårde ligtorne er snævert og småt fodtøj. Her bliver tæerne presset sammen, og tæernes knogler bliver presset mod hinanden. Trykket kommer hver gang, der tages et skridt og i sidste ende kan resultatet være dannelsen af ligtorne.
• Bløde ligtorne er ofte resultatet af et forøget tryk mellem tæerne. Dette ekstra tryk kan opstå i de tilfælde, hvor tåknoglernes ledhoveder ligger over hinanden.

Alle mennesker kan få ligtorne, men der er nogle grupper, der har en særlig høj risiko. Ældre mennesker har en øget risiko for at danne ligtorne, fordi føddernes ledbånd med alderen bliver slappere. Dette kan resultere i forskellige fejlstillinger f.eks. platfod og forfodsplatfod. Disse fejlstillinger gør, at der kommer ekstra tryk på fodsålen, hvilket i sidste ende kan resultere i ligtorne.

Har du et job, hvor du står og går meget, skal foden i mange timer bære på kroppens vægt. Dette skaber et øget pres på foden gennem mange timer og øger risikoen for dannelsen af ligtorne.

Har man en fejlstilling i foden f.eks. hulfod, platfod eller forfodsplatfod har man også en større risiko for at danne ligtorne. En fejlstilling gør, at foden ikke fordeler kroppens vægt optimalt, når der tages et skridt. Dette skaber et øget pres på foden og øger således også risikoen for dannelsen af ligtorne.

Hvordan kan man forebygge ligtorne?

Hvis man har haft en ligtorn og gerne vil forebygge, at den kommer igen er det vigtigt at finde årsagen til, hvorfor den kom. På den måde kan foden aflastes for det tryk, der var skyld i dannelsen af ligtornen i første omgang.

Der er flere generelle forholdsregler man kan tage for at undgå ligtorne:

Rigtigt fodtøj har stor betydning i forebyggelsen af ligtorne. Sko der har en god bredde og en fornuftig tåkappe kan forebygge ligtorne. Den gode bredde sikrer, at tæerne ikke presses sammen og den fornuftige tåkappe gør, at overlæderet ikke irriterer toppen af tæerne.

Har man en fejlstilling i foden kan et indlæg forebygge dannelsen af ligtorne. Et indlæg vil sikre, at foden får den rigtige støtte og dermed også sikrer, at foden ikke bliver overbelastet som følge af fejlstillingen. Dette vil reducere risikoen for dannelse af ligtorne.

Hvordan kan man behandle ligtorne?

En ligtorn skal skæres væk, og her anbefaler vi meget stærkt, at du benytter dig af din lokale statsautoriseret fodterapeut. Det er den bedste og langt sikreste løsning. Fodterapeuten vil også kunne fortælle dig, hvorfor ligtornen er kommet og dermed hjælpe dig med at forebygge, at den kommer igen.

Knyster

En knyst er en væskefyldt, fast frembuling, der kan sidde modsat tæerne på storetåens grundled (knyst) og på ydersiden af lilletåens grundled (skrædderknyst). Knyster kan blive betændte og kan være meget smertefulde. De kan medføre irritation og hævelse og i værste tilfælde betændelse på siden af storetåen, hvilket ofte gør det besværligt at gå.

Knyster er et meget udbredt fodproblem, og de første symptomer er, at storetåen ikke retter sig ud, når man går barfodet og at man er rød og har ondt på siden af storetåen. Knyster medfører meget ofte en forfodsplatfod samt andre fodproblemer såsom hammertæer og ligtorne.

Hvorfor får man knyster?

Man kan være arveligt disponeret til lettere at danne knyster, dog er den hyppigste årsag til, at man får knyster for smalt fodtøj. Omtrend halvdelen af alle kvinder har en eller anden form for knyst og 9 ud af 10 knyster sidder på kvinder.

Storetåen har to muskelgrupper; den ene trækker storetåen ind mod de andre tæer, mens den anden trækker storetåen væk fra de andre tæer. Hvis man går i meget smalle sko, bliver den muskelgruppe, der trækker storetåen væk fra de andre tæer forhindret i at virke optimalt. Derimod er muskelgruppen, der trækker storetåen ind mod de andre tæer på overarbejde. På den måde bliver storetåen trukket mere og mere ind mod de andre tæer og knysten dannes.  

Hvordan kan man forebygge knyster?

Rigtig mange knyster dannes på grund af for smalle sko, og derfor er en af de mest effektive forebyggelsesmetoder at vælge gode, brede sko. Fodgymnastik er også en rigtig god måde at forebygge knyster på, da det holder gang i storetåens muskelgrupper og forhindrer, at den ene muskelgruppe vinder over den anden.

Hvordan kan man behandle knyster?

• Man kan undgå nogle af de følgesmerter, der kommer i kølvandet af en knyst ved at bruge sko, der passer til fodens bredde. På denne måde undgår man, at presset på knysten forøges og at tåen bliver rød og irriteret. Sko med gængefunktion anbefales også til folk med forfodsproblemer såsom knyster, da gængefunktionen vil mindske det pres, der er på knysten. Læs mere om fodrigtigt fodtøj i vores skoguide.
• Fodgymnastik kan også være gavnligt som en del af behandlingen af knyster, fordi dette vil mindske den muskulære ubalance, der ligger til grund for knysten.
• Der findes også flere forskellige aflastninger, der er lavet specielt til at aflaste knyster og de følgevirkninger knyster kan have. Disse aflastninger kan både bremse udviklingen af knyster og lindre de smerter, der kommer som følge af knyster.

Hammertæer

En hammertå er en tå, der er bøjet sammen i det midterste led. Hammertæer kan forekomme på alle tæer på nær storetåen. Det er tåens ledbånd og sener, der har trukket sig sammen og dette får tåens led til at krumme nedad. En hammertå kan være meget øm, da toppen af leddet vil blive irriteret af skoen.

Der findes to forskellige slags hammertæer; fleksible og stive. Den fleksible hammertås led kan bevæges og kan derfor rettes op manuelt. Bliver den fleksible hammertå ikke rettet ud, er konsekvensen ofte en stiv hammertå, hvis led ikke kan bevæges. En stiv hammertå kan i yderste konsekvens kræve en operation.

Hvorfor får man hammertæer?

Der kan være flere årsager til, at man får hammertæer.

• Forkert fodtøj kan være en af årsagerne. Sko uden hælkappe kan fremprovokere hammertæer, fordi man ofte krummer tæerne sammen for at kunne holde skoene på. Hælkappen er dog ingen garanti. Ustabile sko med hælkappe kan også give hammertæer, fordi man vil forsøge at kompensere for skoens ustabilitet ved at krumme tæerne. Sidst men ikke mindst kan sko med spidse snuder og høje hæle resultere i hammertæer. Her bliver tæerne presset sammen for at kunne være i skoen. I vores skoguide opremser vi gode huskeregler, når man skal købe nye sko.
• I nogle tilfælde er 2. tå længere end storetåen. Hvis skoens længde alligevel måles efter storetåen kan det resultere i en hammertå, fordi 2. tåen må klemme sig sammen for at kunne være i skoen. 
• En nedsunken forfod (forfodsplatfod) kan også resultere i hammertæer. 

Hvordan kan man forebygge hammertæer?

I mange tilfælde kan valg af rigtigt fodtøj forebygge hammertæer. Det er vigtigt, at skoen er stabil og har en fast hælkappe, fordi den aflaster tæerne og sikrer, at de ikke behøver at krumme sig sammen for at kunne holde skoen på plads. Sidst men ikke mindst er det vigtigt at undgå sko med spidse snuder og høje hæle så tæerne ikke skal presses sammen for at kunne være i skoen. I vores skoguide kan du læse mere om, hvad godt og sundt fodtøj er.

Man kan lave fodgymnastik for på den måde at træne fodens muskler og derved opretholde fodens normale funktion.

Hvordan kan man behandle hammertæer?

Hvis du har fået en hammertå, er det første vigtige skridt mod helbredelse at skifte sko. Vær sikker på, at de sko du vælger er store nok, og at der er god plads til tæerne både i højden og i bredden. Derved bliver hammertåen ikke irriteret af skoens overlæder.

Indlæg der er lavet til at aflaste forfoden, kan også bruges til at behandle hammertæer fordi det vil støtte under forfoden og på den måde rette tæerne ud. Også aflastninger som tåsaflastninger og tåskinner kan afhjælpe hammertæer.

Neglesvamp

Neglesvamp er en mikroorganisme, der danner en infektion med svampe (dermatofytter). Neglesvamp dannes, når bittesmå svampesporer trænger ind igennem en beskadiget negl. Neglesvampen lever både under neglen og i neglen, og trives i det varme og fugtige klima, der er både i strømper og sko. Neglesvampen breder sig ved hjælp af svampesporer. Svampen kan forekomme i alle tåneglene, men ses hyppigst i enten storetånegl eller lilletånegl.

Symptomerne på neglesvamp kan både være fortykkede negle, og indskrumpede negle, og i nogle tilfælde kan neglen helt falde af. Neglens farve kan både være gul, brun eller hvid.

Hvorfor får man neglesvamp?

Neglesvamp er ofte fodsvamp, der har bredt sig til neglene. Fodsvampen breder sig let til neglesvamp, hvis man har negle, der er blevet beskadigede f.eks. ved brug af forkert fodtøj eller stramme strømper.

Neglesvamp kan også dannes ved usædvanligt høje PH-værdier i huden. Hvis man har diabetes, er der en forøget risiko for neglesvamp, fordi immunsystemet er påvirket af diabetesen. Diabetespatienter skal altid have deres negle klippet og deres fødder efterset af en statsautoriseret fodterapeut.

Hvordan kan man forebygge neglesvamp?

Da neglesvamp er svær at behandle på grund af tåneglenes lange voksetid, er forebyggelse ekstra vigtig.

Sådan kan du undgå neglesvamp:

• Brug badesandaler i svømmehaller, idrætshaller og andre offentlige bade
• Brug strømper, der er lavet af et svedtransporterende materiale, og skift dem hver gang de bliver fugtige
• Undgå at låne sko eller dele strømper med en, der har fodsvamp
• Gå i sko, hvor der er rigeligt plads til tæerne for at undgå at lave skade på neglene
• Undgå sko, der er lavet af kunstmaterialer og brug sandaler så tit som muligt
• Brug strømper, der ikke klemmer tæerne
• Tør dine fødder grundigt, når du har været i bad – også mellem tæerne

Hvordan kan man behandle neglesvamp?

Neglesvamp er svær at behandle fordi tåneglene tager lang tid om at vokse ud. Hvis du har udviklet neglesvamp, skal du gå til egen læge.

Nedgroede negle
Nedgroede negle er en meget almindelig og temmelig smertefuld tilstand, der opstår, når en negl vokser ind i huden. Nedgroede negle medfører tit betændelsestilstande. Ofte vil man være rød, irriteret og have en ubehagelig varmefølelse omkring den nedgroede negl.

Hvorfor får man nedgroede negle?

• Der kan være mange grunde til, at man udvikler nedgroede negle. I rigtig mange tilfælde skyldes det, at tåneglene er blevet klippet forkert. 
• Uheld såsom stød på tåen eller det at blive trådt over tæerne kan også resultere i nedgroede negle. Sådanne uheld bevirker, at et stykke af neglen bliver presset ind i huden. 
• En anden årsag til udviklingen af nedgroede negle er små, gentagne stød på neglene, f.eks. de gentagne stød, som løbere får.  
• Sko, der er for smalle eller har en for lav tåkappe er også ofte skyld i nedgroede negle, fordi sådanne sko presser tæerne og dermed også neglene sammen. Læs mere om valg af fodrigtige sko.
• Man kan være født med for store negle og dermed udvikle nedgroede negle.
• Leddegigt kan få neglen til at krympe sig sammen og dermed også medføre nedgroede negle.

Hvordan kan man behandle nedgroede negle?

Det er vigtigt, at behandlingen af nedgroede tånegle begynder lige så snart de bliver opdaget, da en nedgroet tånegl hurtigt kan blive betændt og meget smertefuld.

En statsautoriseret fodterapeut kan behandle en nedgroet negl ved hjælp af en bøjlebehandling og på den måde lindre smerterne med det samme. På fagsprog kaldes denne behandling for ortonxi. Behandlingen består i, at der laves en bøjle, der passer præcist til neglen.

Bøjlen limes fast oven på neglen og trækker en lille smule i den så neglesiderne løftes op af huden. Bøjlen skal korrigeres med jævne mellemrum og sidde på neglen indtil neglen er vokset tilbage til normal. Man kan med en henvisning fra egen læge få et tilskud på 50 % fra den offentlige sygesikring.

Hælspore

En hælspore er en lille betændelsestilstand i de store seneflader under foden. I nogle tilfælde kan der efter længere tids overbelastning dannes en lille knogletilvækst på hælbenet. Hælsporen opleves i nogle tilfælde som ømhed i hælen. I andre tilfælde er der tale om jagende smerter. En hælspore kan være meget smertefuld, især når man går og står.

Ofte vil man opleve, at smerten kommer, når man står ud af sengen om morgenen. Herefter fortager den sig - men holder man en pause i løbet af dagen, hvor senerne bliver kolde, vil man opleve smerten igen, når man rejser sig. 

I de tilfælde hvor der dannes knogletilvækst, sker det, fordi kroppen forsøger at reparere de gentagne skader ved at aflejre kalk, der hvor senen er hæftet fast på hælbenet. Det er disse kalkaflejringer, der danner den lille knogletilvækst.

Har man mistanke om en sådan knogletilvækst, skal man kontakte egen læge og bede om en røngtenfotografering. Det er dog vigtigt at understrege, at der i langt de fleste tilfælde, kun er tale om en betændelsestilstand. Der er tale om en hælspore, uanset om det er en betændelsestilstand eller en decideret knogletilvækst.

Hvorfor får man en hælspore?

Man får en hælspore, fordi man igennem længere tid har overbelastet den store seneflade under fodsålen. Der kan være flere grunde til denne overbelastning:

• Sko uden ordentlig stødabsorbering kan være skyld i hælspore. Det er særligt sportsfolk som f.eks. løbere, der risikerer at blive ramt, fordi belastningen af hælen er ekstra stor når man løber. Folk, der går og står meget på jobbet har brug for gode sko med god stødabsorbering for at aflaste hælene.
• Hvis kroppens vægt forøges bliver presset på hælen i gangafviklingen større, og hælen skal tage imod ekstra kraftige stød. Den forøgede vægt er på den måde med til at overbelaste den store seneflade under foden, hvilket i sidste ende kan resultere i en hælspore. 
• Den stødabsorberende fedtpude, der sidder under hælen har en tendens til at skrumpe med alderen. Når denne fedtpude skrumper vil belastningen på senepladen forøges, og derfor bliver risikoen for at udvikle en hælspore større med alderen
• Har man en fejlstilling i foden, f.eks. en platfod, en hulfod eller en nedsunken forfod, har man også en øget risiko for at udvikle hælsporer, fordi en fejlstilling i foden rykker ved fodens balance.

Hvordan kan man forebygge en hælspore?

Det optimale er at forebygge tilstanden og på den måde undgå, at der udvikler sig en egentlig hælspore. Man kan forebygge en hælspore på flere måder:

• Sko med kraftige stødabsorberende såler vil kunne virke forebyggende, fordi de vil kunne aflaste hælen og mindske kraften af de stød hælen tager imod. 
• Hvis du har en fejlstilling i foden kan et korrigerende indlæg være med til at forebygge en hælspore. Indlægget vil hjælpe foden til at finde den rigtige balance i gangafviklingen, og på den måde undgår man at overbelaste hælen.

Hvordan kan man behandle en hælspore?

Når du har en hælspore som du gerne vil af med er nøgleordet massiv aflastning. Det er vigtigt, at du går helhjertet ind i processen, ellers udebliver effekten. Vores fodterapeut har her opsat nogle nogle gode huskeråd.

• Gå ALDRIG i bare tæer eller strømpesokker. Hver gang du træder ned vil du træde igennem og provokere betændelsestilstanden og så slipper du ikke af med den. Det eneste tidspunkt at det er i orden at have bare fødder er når du går i bad - det er surt, men det virker.
• Brug dine hælaflastninger hele tiden - flyt dem fra sko til sko om nødvendigt. Jo mere du aflaster, jo hurtigere går det.
• Brug nogle bløde og dejlige sko. Jo mere stødabsorbering du kan komme under din fod jo bedre.
• Hvis du har en mistanke om at det er et par af dine sko, der er årsagen til hælsporen, så skynd dig og smid dem ud - så sikrer du dig at de ikke kommer til at volde dig flere problemer.

Hælrevner

Hælrevner opstår på hælens bagerste underside. Det yderste af kanterne er hårde og kan være temmelig irriterende. I nogle tilfælde kan hælrevner blive så dybe, at de kommer ind i hudens levende lag. Denne type hælrevner kan bløde og være meget smertefulde.

Hvorfor får man hælrevner?

• Det er meget ofte stød og gnidningsmodstand, der er skyld i hælrevner. Den hyppigste årsag til dannelsen af hælrevner er derfor sko uden hælkappe – dvs. fodtøj der ikke holder hæl og sko sammen. Når en sko ikke har en fast hælkappe, vil hælen slippe skoen ved hvert eneste skridt. Dette giver hælen et lille stød, hver gang foden sættes i.
• I nogle tilfælde kan hælrevner også komme af, at der bliver trådt meget hårdt ned, hver gang der tages et skridt. Så skal hælene tage imod ekstra hårde stød, og der kan dannes hård hud, som igen kan resultere i hælrevner.
• Hælrevner kan også i nogle tilfælde skyldes meget tør hud.

Hvordan kan man forebygge hælrevner?

• Valg af rigtig fodtøj kan forebygge hælrevner. Sko med fast hælkappe kan forebygge hælrevner, da den faste hælkappe holder hælen fast i skoen. På den måde undgår man, at hælen får et stød hver eneste gang den sættes i. Ved at undgå disse ekstra stød, er man ikke nær så tilbøjelig til at danne hård hud, der i sidste ende kan udvikle sig til hælrevner.
• Et stødabsorberende indlæg vil kunne forebygge hælrevner. Indlægget vil aflaste ved at absorbere en del af det stød, der kommer, når hælen sættes i. Dette vil forebygge dannelsen af hård hud, og dermed også dannelsen af hælrevner.
• Hvis du har meget tør hud på dine hæle, kan fodcreme forebygge hælrevner meget effektivt. Fodcremen vil tilføre huden fugtighed, hvilket vil gøre huden mindre porøs og dermed mindre udsat overfor dannelse af hælrevner.

Hvordan kan man behandle hælrevner?

• Hvis du har hælrevner kan et besøg hos din lokale statsaut. fodterapeut stærkt anbefales. Fodterapeuten kan fjerne den hårde hud på hælen, så revnerne kan hele.
• Hælrevner der ikke er så dybe, at de har nået hudens dybeste lag, vil ofte kunne behandles med fodcreme. Fodcremen vil tilføje huden det fedt den har brug for, til at kunne hele og blive blød og smidig igen.
• Et stødabsorberende indlæg vil også kunne behandle hælrevner fordi det vil aflaste hælen for en del af det stød den tager imod hver gang, der tages et skridt.

Forfodsplatfod (nedsunken forfod)

En forfodsplatfod er en fejlstilling i foden og kaldes i daglig tale for en nedsunken forfod. Fejlstillingen består i, at fodens tværbue er blevet flad ved mellemfodsknoglerne. Det vil sige, at den forreste trædepude er sunket, hvilket gør, at den udsættes for ekstra stor belastning.

En naturlig følgevirkning af forfodsplatfod er hård hud under forfoden. Den hårde hud dannes fordi de nedsunkne knogler udsætter huden under den forreste trædepude for ekstra tryk. Et andet almindeligt følgeproblem der kommer af en nedsunken forfod, er hammertæer, der dannes fordi tæerne trækker sig sammen som reaktion på, at forfoden presses ned.

Hvorfor får man en forfodsplatfod?

En forfodsplatfod kan blandt andet skyldes svage ledbånd og muskler fordi man derved vil have en større tendens til at falde sammen i forfoden. Sko med høje hæle kan også være med til at fremprovokere en nedsunken forfod, fordi man bærer næsten hele sin kropsvægt på forfoden. Dette overbelaster den og kan i sidste ende resultere i en nedsunken forfod.

Gravide kvinder, der i en periode vejer meget mere end normalt, kan også have en forøget tendens til at udvikle forfodsplatfod. Dette skyldes, at den pludselige vægtforøgelse overbelaster de sener og muskler, der holder forfoden på plads.

Har man et job med mange tunge løft, kan man også have en forøget risiko for at danne forfodsplatfod, da de tunge løft øger belastningen på forfoden.

Hvordan kan man forebygge en forfodsplatfod?

Man kan forebygge forfodsplatfod på flere måder.

• Ved hjælp af fodgymnastik, kan man styrke de muskler, der holder forfoden på plads.
• Sundt fodtøj uden høje hæle mindsker belastningen på forfoden og kan derfor med fordel bruges til at forebygge forfodsplatfod. I vores skoguide kan du læse mere om, hvordan du finder sunde sko, der passer til dine fødder.

Hvordan kan man behandle en forfodsplatfod?

Den lille tværgående bue, der holder forfoden på plads, består af en masse små muskler og sener, som man ikke direkte kan kontrollere. Det er derfor meget svært at genoptræne en nedsunken forfod.

Har man en forfodsplatfod kan man aflaste foden ved hjælp af et indlæg med pelotte, som vil gå ind og løfte tværbuen, og på den måde mindskes det ekstra pres.

Hulfod

En hulfod er en fejlstilling i foden, hvor svangen er unormal stiv og høj. Både hælen og forfoden udsættes for en stor belastning, hvilket kan resultere i ømhed og smerter.

Det er meget normalt også at have en forfodsplatfod (nedsunken forfod), hvis man er hulfodet, da den høje og stive svang overbelaster ledhovederne i forfoden.

En anden meget almindelig følgevirkning er udviklingen af hammertæer. Når man har en hulfod, er der ikke den optimale stabilitet i gangafviklingen. Dette kompenserer tæerne for ved at trække sig sammen, hvilket i sidste ende kan resultere i hammertæer.

Hvordan får man en hulfod?

En hulfod er ofte en medfødt fejlstilling og kan derfor ikke forebygges.

Hvordan kan man behandle en hulfod?

En hulfod kan ikke behandles, men kan derimod aflastes. Man kan aflaste en hulfod ved at bruge et indlæg, der støtter både i forfoden og i svangen. Dette vil stabilisere foden i selve gangafviklingen og dermed mindske risikoen for dannelsen af hammertæer og forfodsplatfod (nedsunken forfod).

Flade sko med høj tåkappe kan også bruges til at aflaste en hulfod. Den høje tåkappe sikrer, at der er god plads til tæerne, og den flade sål sikrer, at forfoden ikke bliver unødigt overbelastet.

Mortons neurom

Mortons neurom er en knude på en nerve i foden. Den kan komme, hvis forfoden er hårdt belastet, da det klemmer nerven og irritationen får den til at hæve. Knuden ses oftest mellem 3. og 4. tå og den kommer 8-10 gange hyppigere på kvinder.

Det føles som en brændende smerte i fodballen og kan være en smertefuld tilstand. Det føles som om, man går på en lille kugle under foden, og smerten fortager sig, når man tager skoene af eller massere foden.

Hvordan får man Mortons neurom?

Mortons neurom kommer som resultat af belastning af forfoden og kan komme, hvis man går i høje hæle eller for smalle sko. Platfodethed kan også give Mortons neurom, fordi der kommer et større pres på forfoden. Presset på forfoden irriterer og klemmer nerven, og den hæver op og klemmes derved yderligere.

Hvordan kan man forebygge Mortons neurom?

Der er flere måder at forebygge Mortons neurom på:

• Undgå sko med høje hæle, da det blot øger presset på forfoden.
• Vælg sko med en god bredde og en god blød sål som giver plads til tæerne og mindsker presset på foden. Se flere gode skotips i vores skoguide.
• Gennem lette fodøvelser kan fodgymnastik være med til at optræne musklerne og holde foden i gang.

Hvordan kan man behandle Mortons neurom?

• Har man fået konstateret Mortons neurom, er første skridt at få skiftet fodtøj. Vælg sko der er store nok, og hvor der er god plads til tæerne både i højden og i bredden. Dette giver tæerne mulighed for at sprede sig og nerven får ro. Der må ikke være hæl på skoene, da det øger presset på forfoden.
• Fodgymnastik kan også være gavnligt, som en del af behandlingen af Mortons neurom, fordi dette vil mindske den muskulære ubalance, der ligger til grund for Mortons neurom.
• Et indlæg med forfodspelotte er også en mulighed, da det vil aflaste og fordele trykket på forfoden.
• Hvis disse behandlinger ikke virker tilstrækkeligt, kan man operere knuden væk, men man kan dog ikke forudse resultatet.

Alle ovenstående samt mange andre fodproblemer kan fodterapeuter fjerne eller behandle. Hvis du har diabetes, er dine fødder særligt følsomme, og det er derfor vigtigt, at du kontakter din lokale statsautoriserede fodterapeut, så dine fødder kan blive tilset jævnligt.

OBS: En fodplejer tilbyder også fodhandling, og du finder alle fodbehandlere i Danmark i vores unikke oversigt. Derudover kan du også overveje zoneterapi.